Stella Darla/ Foto: Dam Ohrt
Kom til solokoncert med fabelagtige Stella Darla!
Den første i vores række af koncerter på Hesede Hovedgård bliver med nordjyske Stella Darla, der debuterede i efteråret 2024 med albummet "Miss Nordjylland".
Med en bevidsthed om og kærlighed for countryens virkemidler forsøger Stella Darla at genfortolke en sangskrivertradition.
De historiefortællende sange behandler både hendes opvækst i Vendsyssel ligesom de kredser om kompleksiteten i venskaber, seksualitet og en søgen efter identitet.
Kom Tæt På koncerterne på Hesede Hovedgaard afholdes på terrassen i vores smukke have og vil være en helt unik mulighed for, at komme tæt på sangene, musikken og kunstneren bag.
Koncertbillet kr. 100,-
Koncertbillet incl. fællesspisning: 250,-
Koncert incl. fællesspisning og overnatning i dobbeltværelse + morgenmad: 1.275,- (2 personer)
- bar med fornuftige priser. (egne drikkevarer må ikke medbringes)
Program:
18.00 - Fællesspisning (tilkøb)
20.00 - Koncertstart
21.00 - En drink i aftensolen på vores Veranda?
22.00 - Tak for i aften